Den komplette guide til elgjagt i Norge

Den komplette guide til elgjagt i Norge

6 min. læsetid
Elgjagt er noget af det mest intense, du kan opleve som jæger i Norge: lange dage, tidlige morgener og masser af venten, men følelsen, når det hele lykkes, er svær at sætte ord på.

Den komplette guide til elgjagt i Norge

Elgjagt er noget af det mest intense, du kan opleve som jæger i Norge. Der er lange dage, tidlige morgener og masser af venten, men følelsen, når det hele lykkes, er svær at forklare for nogen, der ikke selv har været der. Hvert år nedlægges der omkring 26.000 elge i Norge ifølge det norske statistikbureau SSB, og jagten samler tusindvis af jægere over hele landet.

Denne guide er til dig, der gerne vil forstå, hvad elgjagt egentlig indebærer, uanset om du er nybegynder og overvejer at blive en del af et jagthold for første gang, eller du er en erfaren jæger, der vil genopfriske det grundlæggende.

Sæson og jagttider

Elgjagten i Norge begynder den 25. september og varer til den 23. december i de fleste områder. I Troms og Nordland åbner den allerede den 1. september, mens enkelte kommuner i Hordaland og Rogaland har kortere sæsoner. Hver kommune fastsætter de præcise datoer inden for de rammer, som Miljødirektoratet (den norske miljømyndighed) har sat.

I praksis er de første uger de mest aktive. De fleste jagthold koncentrerer indsatsen om perioden fra slutningen af september til midten af oktober. Derefter falder aktiviteten, selv om sæsonen formelt fortsætter langt ind i efteråret.

Kvotesystem og tildeling

Elgjagt i Norge er kvotebaseret. Det betyder, at du ikke bare kan gå ud og skyde en elg, som det passer dig. Kommunen tildeler kvoter til godkendte vald (norske forvaltningsområder for hjortevildt), som derefter fordeler de enkelte licenser videre til jagtområderne.

Et vald er et geografisk område, der opfylder minimumskravene til areal. I de fleste kommuner ligger minimumsarealet for elg på mellem 3.000 og 20.000 dekar (300 til 2.000 hektar) afhængigt af, hvor tæt elgbestanden er i området. Vald, der er for små, kan ikke få deres egen kvote og må eventuelt gå sammen med naboejendommene.

Licensen angiver som regel, hvilke dyr der må nedlægges: kalv, ko, tyr eller valgfrit dyr. Jagtholdet har ansvaret for at holde sig inden for kvoten, og det er jagtlederen, der bærer det formelle ansvar.

Jagtformer

Der er flere måder at jage elg på, og metoden afhænger ofte af terrænet og den lokale tradition.

Drivjagt med poster (posteringsjakt) er den mest almindelige form. Jægerne stiller sig på faste poster langs elgens sandsynlige veksler, mens drivere og nogle gange hunde presser elgen i den rigtige retning. Metoden kræver grundig planlægning og klar kommunikation i jagtholdet.

Pürschjagt (smygjakt) er mere en jagt for den enkelte. Du bevæger dig lydløst gennem terrænet, læser sporene og forsøger at komme på skudhold. Det kræver tålmodighed og et indgående kendskab til terrænet. Pürschjagt er mest udbredt tidligt på sæsonen, før sneen kommer.

Jagt med løs hund (løshund) er udbredt i mange dele af landet. Hunden sporer elgen op og holder den på stedet med standhals, mens jægeren arbejder sig ind på skudhold. Jagtformen stiller store krav til hunden og kræver, at jægeren kan bevæge sig hurtigt i terrænet.

Udstyr og våben

I Norge er riffel det eneste lovlige våben til elgjagt. Kravet er, at riflen bruger ammunition med en anslagsenergi på mindst 2.200 joule på 100 meter (E100). Det omfatter kalibre som .308 Winchester, .30-06 Springfield og 6,5×55 Swedish Mauser, der alle er populære valg blandt norske elgjægere.

Kikkertsigte er standard. De fleste bruger et variabelt kikkertsigte, typisk 1,5–6× eller 2–8×, som giver godt overblik på kort hold og tilstrækkelig forstørrelse til de længere skud.

Ud over riflen får du brug for:

Tøj i lag, gerne i uld. Vejret i september og oktober kan svinge fra mildt regnvejr til frost og sne, nogle gange på samme dag. Siddeunderlag og termoflaske er en selvfølge til de lange timer på post.

Kniv og udstyr til at brække dyret. Når dyret ligger, skal det brækkes på stedet. En god jagtkniv, engangshandsker og noget snor er minimum. Mange jagthold har også en vildtslæde eller en slæbepose med til at få dyret ud af terrænet.

Kommunikationsudstyr. Jagtradio (VHF) er standard i de fleste jagthold. Mobildækningen er upålidelig i mange jagtterræner, og god kommunikation mellem poster og drivere er afgørende for sikkerheden.

Regler og sikkerhed

Sikkerheden på elgjagt kan du aldrig tage let på. Der sker uheld hvert år, og de fleste kunne være undgået med bedre rutiner.

Alle jægere skal have bestået den norske skydeprøve til storvildt (skyteprøve for storvilt) i samme kalenderår som jagten. Prøven aflægges på en godkendt skydebane og tester, om du kan ramme et vitalt område på 100 meters afstand. Kravet er fem træffere inden for en cirkel, der svarer til hjerte og lunger.

Jagtlederen har ansvaret for, at jagten foregår forsvarligt. Det betyder klar besked om sikre skudretninger, placering af poster og reglerne for, hvornår der må skydes. Mange jagthold holder en grundig sikkerhedsparole før første jagtdag.

Signalfarvet tøj anbefales stærkt, selv om det ikke er lovpligtigt i alle situationer. En orange hue eller vest gør dig synlig for de andre jægere i terrænet.

Indberetning af nedlagte dyr

Når en elg er nedlagt, skal den indberettes. Jagtholdet har pligt til at give kommunen besked inden for kort tid, og der er faste krav til, hvad der skal oplyses: køn, anslået alder, vægt og nedlæggelsessted.

Kommunen bruger oplysningerne til at forvalte den lokale elgbestand. Omhyggelig indberetning er grundlaget for, at kvotesystemet fungerer. Skemaerne Sett og skutt (set og skudt) er også en del af indberetningen. Her registrerer jagtholdet alle elgobservationer under jagten, ikke kun de dyr, der nedlægges.

Sådan kommer du ind i et jagthold

For mange nybegyndere er det sværeste ved elgjagt at finde et jagthold at blive en del af. Holdene er ofte fulde, og der bliver sjældent pladser ledige. Her er et par råd:

Vær aktiv lokalt. Meld dig ind i den lokale jagtforening (jeger- og fiskerforeningen). Mød op på skydebanen. Vis, at du er interesseret og pålidelig. Mange jagthold rekrutterer blandt folk, de kender og har set over tid.

Start som driver eller hundefører. På mange hold er det lettere at få en plads der end som postskytte fra begyndelsen. Det giver dig chancen for at lære terrænet og folkene at kende og for at vise, at du tager jagten alvorligt.

Se efter ledige elgterræner på Hunta. Nogle lodsejere tilbyder elgjagt, uden at du behøver at være med i et fast hold. Det kan være en god måde at få erfaring på og måske knytte de kontakter, der fører til noget mere fast.

De bedste elgfylker

Innlandet er langt det største elgfylke i Norge. Østerdalen og Gudbrandsdalen står for en enorm del af den samlede afskydning i landet. Trøndelag følger tæt efter med stærke traditioner i Namdal og Snåsa. Vil du have det fulde overblik over alle jagttider og sæsoner, så se videncentret.

Efter jagten

Elgjagt handler om meget mere end selve skuddet. En stor del af arbejdet kommer bagefter: brækning, partering, køling og fordeling af kødet. En voksen elg giver mellem 150 og 250 kilo kød, og det er meget mad. De fleste jagthold har faste rutiner for, hvordan kødet fordeles mellem deltagerne.

Pas godt på kammeratskabet. Aftenerne efter jagten, maden, historierne. For mange er det den del, der betyder mest.