Teknologi i jagten: Termisk optik, droner og fremtiden

Termiske kikkerter er på vej til at blive lige så almindelige, som GPS'en var for femten år siden. Droner med varmekamera bruges allerede til eftersøg af anskudt vildt flere steder i landet. Og på Viltseminaret (det norske vildtseminar) i Voss den 6.–7. februar tager fagfolkene det store spørgsmål op uden omsvøb: Bliver jagt en sport kun for teknologientusiaster?

Det fortjener en ordentlig diskussion.

Termisk optik: fra niche til hverdag

For bare fem år siden var termiske kikkerter og sigter forbeholdt militæret og en håndfuld entusiaster med dybe lommer. Nu kan du få en brugbar termisk monokular for under 10.000 norske kroner, og salget er eksploderet.

I Norge er det lovligt at bruge termisk optik på jagt. En grundig juridisk vurdering, som en brancheorganisation (Blaser, Zeiss, Swarovski m.fl.) havde bestilt, konkluderede, at termiske kikkerter og sigter ikke falder ind under forbuddet mod »kunstigt lys« i § 20 i den norske vildtlov (viltloven) og derfor er tilladt efter gældende ret. Mange norske jægere bruger allerede termiske sigter aktivt, og til eftersøg af anskudt hjortevildt er det udtrykkeligt tilladt.

I resten af Europa varierer praksis. I Tyskland er termiske sigter tilladt til vildsvinejagt om natten. Frankrig tillader dem i visse tilfælde. Sverige har for nylig åbnet for termiske sigter ved bestemte jagtformer. Norge er altså blandt de lande, der tillader dem bredest.

Debatten handler ikke længere om lovlighed, men om hvordan vi bruger værktøjerne. Og det er den vigtigere samtale.

Droner og eftersøg: et reelt potentiale

Ingmar Slettmark, vildtforvalter i Voss, har praktisk erfaring med droner med termisk kamera til eftersøg af anskudt vildt. Resultaterne er lovende. En drone kan dække store områder på kort tid, og varmekameraet gør det muligt at finde dyr i tæt vegetation og i mørke.

Til eftersøg er fordelene tydelige. Et anskudt dyr, der har lagt sig i tæt krat, kan være næsten umuligt at finde med det blotte øje. Med en termisk drone kan du finde dyret på få minutter i stedet for timer. Det betyder mindre lidelse for vildtet og et mere effektivt arbejde for eftersøgsfolkene.

Men der er begrænsninger. Droner fungerer dårligt i hård vind og kraftig regn. Batteritiden er begrænset. Tæt nåleskov kan skjule varmesignaturen. Og ikke mindst: En drone kan finde et dyr, men den kan ikke følge et blodspor gennem terrænet, sådan som en hund kan.

Kan dronen erstatte hunden?

Kort svar: nej. Lidt længere svar: Det behøver den heller ikke.

En schweisshund følger blod og kropsvæsker gennem terræn, hvor ingen teknologi kan måle sig med en god hundesnude. Hunden arbejder metodisk langs sporet, og en erfaren hundefører læser terrænet undervejs. Det er en færdighed, der er bygget op over generationer.

Men en drone med termisk kamera kan være et værdifuldt supplement. Forestil dig, at et anskudt dyr har krydset en elv eller er forsvundet i uoverskueligt terræn. Hunden mister sporet. Så kan dronen afsøge et stort område og måske finde dyret direkte.

I praksis er det ikke et enten-eller. De bedste eftersøg i fremtiden vil sandsynligvis kombinere hund og teknologi. Slettmark fremlægger sine erfaringer i Voss, og det bliver værd at høre de konkrete tal og eksempler.

Hvad siger forskningen?

Oddgeir Andersen fra NINA (Norsk Institut for Naturforskning) præsenterer på seminaret resultater fra en spørgeundersøgelse om termiske hjælpemidler og teknologibaseret jagt. Vi kender endnu ikke detaljerne, men undersøgelsen ser ud til at kortlægge holdninger og brugsmønstre blandt norske jægere.

Det, vi ved fra tidligere forskning hos NINA, er, at norske jægere generelt er positive over for teknologi, der forbedrer dyrevelfærd og sikkerhed, men mere skeptiske over for udstyr, der giver en oplevet »uretfærdig fordel« over vildtet. Det er en vigtig skelnen. De fleste jægere trækker en grænse mellem teknologi, der hjælper dig med at gøre arbejdet bedre, og teknologi, der gør arbejdet for dig.

Etikdebatten, ingen slipper uden om

Her er kernen i diskussionen: Hvor går grænsen mellem et legitimt hjælpemiddel og noget, der undergraver selve jagtoplevelsen?

Tilhængerne peger på dyrevelfærd. Med termisk optik ser du vildtet tydeligere, hvilket kan give mere præcise skud og færre anskydninger. Droner gør eftersøg mere effektive. Bedre teknologi betyder bedre jagt.

Skeptikerne frygter, at jagten mister noget væsentligt. Jagtetikken bygger på, at vildtet skal have en reel chance: fair chase. Hvis du kan se alt, der bevæger sig i mørket, og en drone kan finde ethvert dyr i terrænet, hvad er der så tilbage af udfordringen? Af forholdet mellem jæger og natur?

Begge sider har en pointe. Svaret ligger nok et sted midt imellem. Kikkerten var også kontroversiel engang. Det samme var kikkertsigtet. Teknologien ændrer sig, og med den ændres normerne for, hvad der er acceptabelt.

Gør teknologi jagten mere tilgængelig?

En vinkel, der ofte drukner i etikdebatten, er tilgængelighed. Norsk jagt kæmper med rekrutteringen. Jægernes gennemsnitsalder stiger, og mange unge oplever, at tærsklen er høj.

Teknologi kan sænke den tærskel. En begynder med en termisk kikkert opdager vildtet hurtigere og lærer at læse terrænet med et ekstra hjælpemiddel ved hånden. GPS og kortapps gør det nemmere at orientere sig. Kommunikationsværktøjer giver tryghed.

Samtidig kan omkostningerne trække i den modsatte retning. Hvis jagt kræver stadig dyrere teknologi bare for at »følge med«, kan den komme til at udelukke i stedet for at inkludere.

Tradition møder innovation

Jagten har altid udviklet sig. Fra forladere til halvautomatiske rifler, fra kompas til GPS. Hver ny teknologi har mødt modstand, og hver gang har jægerne fundet en balance mellem det nye og det traditionelle.

Termisk optik og droner er næste kapitel. Viltseminaret i Voss bliver et vigtigt forum for at diskutere, hvordan vi som jægere vil forholde os til de værktøjer, der kommer. Ikke om vi skal bruge dem, men hvordan.

For vildtet er det dyrevelfærden, der tæller. Vil du læse mere om jagtregler og vildtforvaltning, så besøg videncenteret. Brugt rigtigt kan teknologien faktisk gøre en forskel dér.

Viltseminaret i Voss afholdes 6.–7. februar 2026. Programmet byder blandt andet på Oddgeir Andersen (NINA) om teknologibaseret jagt og Ingmar Slettmark (vildtforvalter i Voss) om droner i eftersøg.